Bliv frivillig

Esbjerg Pride er drevet af frivillige ildsjæle, der alle arbejder mod samme mål, nemlig at sætte fokus på bedre vilkår og en udviklingsproces for individer der falder indenfor en anden seksualitet eller kønsidentitet end den normative. Kort sagt skal der være plads til forskellighed!

Hvorfor være frivillig? 
Der kan være mange grunde til at blive frivillig. Det kan være at du selv er en del af LGBT+ miljøet, er pårørende til en eller bare gerne vil støtte mangfoldigheden. 
Det kan også være at du gerne vil bruge og udvikle dine kompetencer i en god sags tjeneste eller at du bare gerne vil være en del af et fedt fællesskab. 
Uanset din begrundelse, har vi også en plads til dig!

Hvad laver frivillige?
Opgaverne er mange i foreningen, hvor vi søger hænder til alt fra administrative opgaver til runners til vores events. Vi forsøger så vidt muligt at matche vores frivillige med opgaver, der ligger indenfor deres kompetencer og interesser samt den tid de har til rådighed som frivillige.

Hvordan bliver jeg frivillig?
Vi afholder jævnligt åbent hus arrangementer for interesserede, men kan du ikke vente, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@esbjergpride.dk eller på Facebook 
https://www.facebook.com/EsbjergPride så vi sammen kan finde en løsning der passer både dig og foreningen.